Der er blevet begået mord ved højlys dag på Roskilde. Karaktermord på post-dubstepperen James Blake. Forestil dig at høre Beach Boys i bragende tordenvejr. Sådan var det at høre briten spille i bagende solskin om eftermiddagen på Orange Scene. Hans inderlige skæringer har altid oset af intimitet, tusmørke og tungsind. Til tider kan hans sange være direkte hjerteskærende, men det mest hjerteskærende ved koncerten var Roskilde Festivals behandling af en af de mest innovative, nulevende musikere. Læs også: Alle Soundvenues anmeldelser fra Roskilde Festival Under koncerten kom den ellers høflige Blake da også med små, underspillede stikpiller vedrørende sin placering i programmet: »Imagine it?s nighttime«, gentog han op til flere gange, men opfordringen stillede, forståeligt nok, for store krav til publikums fantasi. »Excuse me! I can?t see the keyboard in the sun«, kom det også. Det var lyden af en mand, der kæmpede med at leve sig ind i sin egen musik grundet forholdene. Når han lænede sig ind over keyboardet lignede det mere, at han havde fået solstik, end at han følte musikken. Læs også: Guide: De 10 vigtigste James Blake-numre Når det er sagt, så spillede han fortræffeligt. Bassen bragede så vidunderligt højt, at man i pitten kunne ledes til at tro, at Godzilla nærmede sig bag scenen. Blakes vibrerende croon fra højt til lavt register lød imponerende. Alt fra hårdt pumpede dance-passager på ?Digital Lion? til minimalistisk soul på ?A Case of You? sad i skabet. Særligt på ?Retrograde? formåede sangeren at give undertegnede gåsehud, da synth-kaskaderne for en stund skabte en illusionen om regnvejr og mørke i kampens hede. De helt unødvendige scenelys blinkede forgæves bag James Blake, der i glimt gav os smagsprøver på den fantastiske koncert, vi kunne have fået.
↧