»It smells like pot!«, konstaterede frontmand Zac Carper storsmilende, inden han åbnede punkballet ved at skråle om ?Cheap Beer?. Ikke så ringe en start, for det var sådan set det helt rigtige billede på, hvor Fidlar befinder sig på den lyriske skala: I den modsatte ende af Bon Iver og Antony and the Johnsons og længere ude end Wavves og Blink-182. Lilletrommen tæskede fra start tømmermændene ud af hovedet, så Fidlars møde med det søndagsdovne publikum fik lov at udvikle sig til en lige-nu-og-her-fest, hvor hverdagens truende komme for en stund blev slettet fra bevidstheden. For selv om det måske ikke lyder som om, Fidlar har meget på hjerte, når de skråler om bajere, stoffer og fisse, så har de ét budskab, der ligger dem så dybt på sinde, at det har udgjort bandets navn: »Fuck it Dog, Life?s a Risk«. Den indstilling blev vel modtaget midt i Roskildes støvede beruselse. Læs anmeldelse: Roskilde: John Grant ? følelser i forvirring Inden ?Got No Money? sørgede Carper for at understrege, at bandet meget gerne modtog tjald fra publikum, så da han var færdig med at synge »I got no money for weed«, stak en publikummer en taknemmelig hånd op til forsangeren. Det var så absolut ikke rocket science, der blev udført på Pavilion, men Fidlars hovedløse skate-punk var netop den stikpille, Roskilde manglede for at kickstarte farvelfesten på festivalens sidste dag. For i 45 minutter eksisterede der ingen dag i morgen ? og det var befriende.
↧